Hvad er Joannahuset?
Danmarks første og eneste private børne- og ungekrisecenter, beliggende på Frederiksberg. Det åbnede i 2020 som en forsøgsordning godkendt og finansieret af Folketinget og tilbyder rådgivning og midlertidigt ophold til børn og unge under 18 år, døgnet rundt.
Hvorfor er foreningen kritisk?
Fordi et voksende antal familier oplever det samme mønster: børn rådgives uden at forældre eller kommune inddrages, konflikter eskaleres, og børn opmuntres til at tage afstand fra familien og kræve anbringelse.
Er kritikken dokumenteret?
Ja. Forholdene er behandlet af Socialtilsynet og Ankestyrelsen, beskrevet i et officielt brev til Folketinget fra 20 kommunale børne- og ungechefer og dækket indgående af TV2 Kosmopol, Zetland og DR. Arkivet her samler dækningen.
Er I imod, at børn kan søge hjælp alene?
Nej. Vi er imod, at hjælpen sker uden fagligt tilsyn, uden krav om uddannet personale, uden inddragelse af familien og uden mulighed for at klage.
Hvem står bag foreningen?
Forældre, der alle har oplevet alvorlige konsekvenser af Joannahusets arbejde med deres børn. Foreningen drives frivilligt af en bestyrelse af forældre.
Hvorfor optræder I ikke med navn?
Af hensyn til vores børn. Journalister og myndigheder kan få navne, sagsoplysninger og kontakt til de enkelte familier ved henvendelse.
Hvad kræver I konkret?
At børnekrisecentre underlægges samme krav til faglighed og tilsyn som andre tilbud på børneområdet, at forældre og kommuner får klageadgang, og at forsøgsordningen evalueres uafhængigt.
Kan jeg kontakte jer, hvis min familie har været i berøring med Joannahuset?
Ja. Skriv til os via kontaktsiden. Vi behandler alle henvendelser fortroligt og videregiver intet uden dit udtrykkelige samtykke.