FAQ: Kritikken af Joannahuset

FAQ: Kritikken af Joannahuset

FAQ: Kritikken af Joannahuset

Her finder du svar på de mest stillede spørgsmål om Joannahuset, børnekrisecentretFrederiksberg, og den kritik, der er rejst af forældre, kommuner og fagfolk.

1. Hvad er Joannahuset?

Joannahuset er Danmarks første private børne- og ungekrisecenter, beliggende på Frederiksberg. Det åbnede i 2020 som en forsøgsordning støttet af Folketinget og tilbyder rådgivning og midlertidigt ophold til børn og unge under 18 år. Centret er stiftet af Jette Wilhelmsen og finansieret af private fonde og offentlige midler.

2. Hvad er den overordnede kritik af Joannahuset?

Kommuner, forældre og fagfolk har rejst bekymring over, at Joannahuset underminerer samarbejdet med forældre og myndigheder og i flere dokumenterede tilfælde eskalerer konflikter frem for at løse dem. Kritikken er dokumenteret i artikelserier fra Zetland, dækning fra DR og TV2 Kosmopol, samt i officielle henvendelser fra kommunale børne- og ungechefer til Folketinget.

3. Hvordan påvirker Joannahuset relationen mellem børn og forældre?

Flere forældre oplever, at Joannahusets rådgivning fører til, at børn tager afstand fra deres forældre og i nogle tilfælde ønsker at blive anbragt – uden at der nødvendigvis er fagligt grundlag for det. Foreningen Bekymrede Forældre er stiftet af familier, der har oplevet netop denne dynamik.

4. Kan Joannahuset tage mit barn uden mit samtykke?

Joannahuset kan ifølge forsøgsordningen give husly til børn og unge i op til 48 timer uden forældrenes eksplicitte samtykke, men de skal orientere forældremyndighedsindehaveren. Forældre kan bede om at få deres barn udleveret, og Joannahuset skal efterleve dette. Socialministeriet har i juli 2024 præciseret, at forældre skal kunne hente deres børn, medmindre der er akut fare.

5. Hvad hvis jeg vil hente mit barn fra Joannahuset?

Flere forældre har oplevet, at de ikke kunne få deres børn hjem fra Joannahuset, og at kommunikationen med stedet var vanskelig. Hvis dit barn er i Joannahuset uden din tilladelse, kan du:

  • Kontakte din kommune og bede om hjælp
  • Kontakte politiet, hvis du oplever, at dit barn tilbageholdes
  • Dokumentere al kontakt med Joannahuset – fx med skriftlige henvendelser, lydoptagelser eller video
  • Kontakte en familieadvokat for juridisk rådgivning

6. Hvad gør jeg, hvis jeg føler, at Joannahuset manipulerer mit barn?

Flere forældre har beskrevet, at deres børn har ændret holdning til familien efter kontakt med Joannahuset. Hvis du oplever dette, kan det være en god idé at inddrage en uafhængig familierådgiver, politiet eller kommunen. Det er vigtigt at dokumentere, hvad du oplever, og søge professionel støtte.

7. Hvad siger kommunerne om samarbejdet med Joannahuset?

Kommunerne kritiserer Joannahuset for at modarbejde eksisterende indsatser og for at mangle fagligt samarbejde. De savner en tydelig rollefordeling og oplever, at Joannahuset ikke understøtter de professionelle planer, kommunerne har lagt for det enkelte barn. Børne- og Kulturchefforeningen har sendt et officielt oplæg til Folketinget om lovmæssig regulering.

8. Overholder Joannahuset reglerne om forældresamtykke?

Der har været tilfælde, hvor forældre føler, at deres samtykke ikke er blevet reelt indhentet, eller at de kun er blevet orienteret via SMS uden reel dialog. Kritikere peger desuden på, at Joannahuset omgår 48-timers reglen ved at tilbyde "hvilende rådgivning," som reelt forlænger ophold uden samtykke.

9. Hvordan påvirker ophold i Joannahuset børns skolegang?

Der er eksempler på, at længere ophold i Joannahuset har medført skolefravær og forværring af eksisterende problemer. For børn, der allerede er i en sårbar situation, kan ustabilitet i skolegangen have langsigtede konsekvenser.

10. Kan Joannahuset håndtere tungere problemstillinger som misbrug og psykisk sygdom?

Joannahuset er ikke en behandlingsinstitution og har ikke den faglige kapacitet til at håndtere komplekse problemstillinger som misbrug eller psykisk sygdom. Socialministeriet har i 2024 præciseret, at børn og unge med psykiske lidelser eller misbrug ikke bør opholde sig i Joannahuset, men skal henvises til relevant behandling. Alligevel dokumenterer Børne- og Kulturchefforeningen eksempler på, at netop sådanne sager er håndteret i centret.

11. Hvem har ansvaret for mit barn, mens det opholder sig i Joannahuset?

Det har du som forældremyndighedsindehaver. Joannahuset har ikke forældremyndighed eller tilsynspligt i juridisk forstand. Denne situation er paradoksal: dit barn kan opholde sig i centret, men det juridiske ansvar hviler stadig på dig – en konsekvens af den manglende lovgivning omkring private børnekrisecentre.

12. Hvad efterlyser foreningen Bekymrede Forældre?

Foreningen arbejder for, at fremtidige tilbud til børn i krise bygger på tre principper:

  • Samarbejde med familien – børn skal hjælpes med familien, ikke væk fra den
  • Faglig forankring – personale skal have relevant uddannelse og følge evidensbaserede metoder
  • Offentligt tilsyn – private krisecentre skal være underlagt lovgivning, tilsyn og klagemuligheder

13. Hvor kan jeg få hjælp?

Hvis din familie er berørt af Joannahusets praksis, står du ikke alene:

  • Foreningen Bekymrede Forældre samler forældre med lignende oplevelser
  • Din kommune har ansvar for dit barns trivsel og kan hjælpe med koordinering
  • En familieadvokat kan rådgive om dine juridiske rettigheder
  • Ankestyrelsen kan kontaktes, hvis du mener, at kommunen ikke håndterer sagen korrekt

Det er vigtigt at handle tidligt. Jo længere tid barnet er under påvirkning af en ensidig rådgivning, desto sværere kan det være at genetablere relationen. Dokumenter alt: gem SMS'er, e-mails og tag evt. lydoptagelser eller video af din kontakt med Joannahuset.


Relaterede artikler