Børne- og ungechefer med alvorlig kritik af Joannahuset
Den 4. oktober 2024 sendte Børne- og Kulturchefforeningen (BKF) et officielt brev til Folketingets Socialudvalg med et oplæg til lovmæssig regulering og faglig forankring af børne- og ungekrisecentre i Danmark. Brevet er baseret på fire års erfaringer med forsøgsordningen Joannahuset og dokumenterer en lang række bekymrende eksempler fra centrets praksis.
Bekymrende eksempler fra Joannahusets praksis
Brevet fra BKF indeholder en række konkrete eksempler, der tegner et alarmerende billede af forholdene i Joannahuset:
- En ung i livsnødvendig medicinsk behandling fulgte ikke sin medicinering under ophold på krisecentret
- En ung fik via krisecentret lettere adgang til prostitutionskunder og stoffer
- Krisecentret omgår 48-timers reglen ved at tilbyde "hvilende rådgivning" – en praksis, der reelt forlænger ophold uden forældrenes samtykke
- En anbringelse brød sammen, fordi krisecentret nægtede at samarbejde med anbringelsesstedet
- Unge kunne med personalets viden ryge joints på krisecentret
- Uhensigtsmæssig gavepraksis: en ung fik ny PC, hotelophold, tilbud om lejlighed i København og gavekort – samtidig med at den unge solgte stoffer på gaden
Hovedbudskaberne i BKF's oplæg
Børne- og Kulturchefforeningen finder grundideen med børne- og ungekrisecentre god, men konkluderer at Joannahusets praksis kræver fundamental ændring. De foreslår:
- Lovmæssig regulering: Der skal etableres en klar lovgivningsmæssig ramme for børne- og ungekrisecentre, herunder regler for ophold, samarbejde med kommuner og forældresamtykke.
- Tydelig opgavefordeling: Ansvarsfordelingen mellem krisecentre og kommuner skal være klar og lovfæstet.
- Retssikkerhed: Børn, unge og forældres retssikkerhed skal styrkes med klagemuligheder til uvildige instanser.
- Samlet tilsyn: Børnekrisecentre skal underlægges ét samlet tilsyn under Socialtilsynet – ligesom andre institutioner på børneområdet.
- Offentlige krisecentre: Kommuner bør også kunne etablere og drive børne- og ungekrisecentre, så det ikke kun er et privat monopol.
- Geografisk spredning: Der bør maksimalt være 4 krisecentre fordelt over landet for at sikre ensartet kvalitet.
Hvad betyder brevet for Joannahusets fremtid?
BKF's henvendelse til Folketinget er et af de mest tungtvejende indlæg i debatten om Joannahuset. Det er ikke blot bekymrede forældre eller kritiske journalister, der rejser spørgsmål – det er de kommunale chefer, der til daglig har ansvaret for børn og unge, som nu kræver lovgivning og tilsyn.
Brevet bekræfter det billede, som Zetland, DR og TV2 Kosmopol har tegnet: at Joannahuset opererer i et lovmæssigt tomrum, hvor hverken børns, forældres eller kommunernes retssikkerhed er tilstrækkeligt beskyttet.